OM OS
UBEHØVLET er en repræsentation af en specifik kultur og følelserne deri. Vi er et åbent univers som stræber efter at queere samfundet, og lade positivitet og diversitet få mere plads. Dette gør vi for at åbne for flere muligheder at være menneske på, således at alle er inkluderet uanset køn, seksualitet, etnicitet, nationalitet, social baggrund og fysisk tilstand. Kærlighed er grundelementet i alle vores handlinger, og vi prøver konstant at skubbe til normer og stille kritiske spørgsmål til den måde vores samfund er bygget på.
Ordet UBEHØVLET er et gammelt dansk ord, som læner sig meget op ad “uopdragen” og “uforskammet”. Vores tilgang er, at når nogen anses til at opføre sig ubehøvlet, er de oftest misforstået. Ingen er skurk i sin egen historie, og opfattelse og synsvinkel udgør alt i din dagligdag - hvordan du ser verden, hvordan du ser dig selv og hvordan du griber de muligheder du har foran dig.
At være Ubehøvlet vil altid være nogens synsvinkel på os, men i vores øjne er vi det modsatte.
Vi elsker dig, uanset hvem du elsker.
UBEHØVLET <3